Kulturkajen i Skælskør skaber kultur på havnen.

Dette er ikke et nyhedsbrev; det kommer i næste uge, men blot en lille påmindelse om, at der allerede nu foregår noget i husene, og især på lørdag, hvor der åbent i alle husene.

I denne uge og næste uge med udstiller Skælskør Fotograferne. De udstiller i hus 2.

I hus 1 huserer Juleaftensgruppen, som har annonceret, at i bytte for noget juletræspynt får man æbleskiver. Det er da noget af et tilbud.

I hus 3 udstiller Kirsten Andersen med strikkede og hæklede juleting. Det er nu ikke hende selv, der er til stede, men til gengæld Doris og Lis. De har også ting med i udstillingen. Det har undertegnede Hanne Hjortsberg også.

Hvis du ikke lige nåede at sylte de uundværlige grønne tomater til julemiddagen, så har du mulighed for at købe et glas på lørdag.

Hvis du aldrig har smagt tomatmarmelade, så lad ikke muligheden for en smagsprøve gå fra dig på lørdag. Du kan også erhverve dig et glas.

På gensyn på Kulturkajen på lørdag fra kl. ca 14 til 16.

Med venlig førjulehilsen 

Kulturkajen

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk